headerimage

SneManden.com

JensenRunner opdateret

23. January 2013

Der er sket en mindre opdatering af min løbe-app Jensen Runner. Jeg har tilføjet (indtil videre meget simpel) "social" funktionalitet til app'en. Dvs. man nu kan følge med i de seneste løbetider for andre brugere. Funktionaliteten er dog deaktiveret som standard - så dine løbetider er ikke offentlige før du selv vælger det.

Den pludselige opdatering, som jeg må indrømme kommer lang tid efter projektets begyndelse, skyldes at jeg igen er påbegyndt løbetræning for alvor. Jeg finder det utroligt tilfredsstillende og selv på dage hvor det meste af tiden bliver brugt foran skrivebordet, kan en rask løbetur give et helt andet billede af dagens udfald.

Jeg forventer at rette en del i JensenRunner i den (forhåbentlig nærkomne) fremtid; det være sig bl.a. at optimere yderligere for håndholdte enheder - såvel som desktop-oplevelsen, så at det bliver endnu hurtigere at indtaste løbetider. Derudover forventer jeg også at gøre opgørelsen af løbetider mere funktionsrig, så at det er nemt at holde oversigt over ugens, månedens og årets løbetider. Ydermere trænger de lækre grafer også til en lille justering.