headerimage

SneManden.com

Månedens bog

29. January 2015

Et nyt koncept er opstået i min bevisthed; en idé, en tanke, et mål. Jeg har længe tumlet med ideen om, og lysten til, at læse mere. Simpelt kan man vel sige, og på sin vis har jeg nok aldrig læst så meget som jeg gør i dag. Men på en anden måde; ikke SMS'er eller fjollede snapchat-beskeder. Ikke korte og populistiske nyhedsartikler. Ikke dumsmarte reddit-posts eller "revolutionerende" sundhedsindslag.

Fortvivl ej; dét stopper nok aldrig helt, men det er lysten og viljen til at læse rigtig litteratur der er omdrejningspunktet. Derfor har jeg fremsat et klart og forhåbentlig realistisk mål: at læse (minimum) 12 nye bøger på et år – altså en ny bog om måneden i et år.

Det har længe været min intention at læse George Orwell's to roste værker "1984" og "Animal Farm". Da jeg henover Yulen fandt mig selv i en boghandel og blev mødt med Orwell's roman "1984" var jeg solgt -- eller rettere, det endte en kopi af denne bog med at være: til mig. Derfra forekom det også naturligt at årets første bog måtte være selvsamme bog.

Bøger

Jeg har indtil videre kompileret en liste på de bøger jeg forventer at læse i de første 8 måneder. Jeg har overvejet hvorvidt det er bøger jeg er i besiddelse af eller nogen jeg skal købe, bogens længde, samt månedens forventede travlhed. Derudaf er jeg kommet op med følgende:

  1. George Orwell: 1984 [paperback, engelsk]
  2. Herman Melville: Moby Dick [kindle, engelsk]
  3. William Golding: Lord of the Flies [paperback, engelsk]
  4. Eliezer Yudkowsky: Harry Potter and the Methods of Rationality [kindle, engelsk]
  5. George Orwell: Animal Farm [paperback, engelsk]
  6. Mario Puzo: The Godfather [lån, paperback, engelsk]
  7. Stephen King: 22.11.63 [hardback, dansk]
  8. ☐George R. R. Martin: A Feast for Crows [kindle, engelsk]
  9. ☐Frank Herbert: Dune
  10. ☐Ray Bradbury: Fahrenheit 451

(Bøger markeret med "[format, sprog]" tilfalder bøger jeg ejer/låner pr. 7. august 2015.)

Boblere

  • ☐Arthur C. Clarke: 2001: A Space Odyssey
  • ☐Douglas Adams: A Hitchhiker's Guide to the Galaxy
  • ☐Ernest Cline: Ready Player One
  • ☐Isaac Asimov: Foundation (hele serien: The Foundation Saga)
  • ☐John Scalzi: Old Man's War
  • ☐Neal Stephenson: Snow Crash
  • ☐Orson Scott Card: Ender's Game
  • ☐Philip K. Dick: Do Androids Dream of Electric Sheep
  • ☐Philip K. Dick: Ubik
  • ☐Robert A. Heinlein: Starship Troopers
  • ☐Robert A. Heinlein: Stranger in a Strange Land
  • ☐William Gibson: Neuromancer

Bogvalg

Flere af bøgerne får måske en klokke til at ringe, eller et øjenbryn til at hæves. Fx forekommer det mig at alle "kender" Moby Dick ‐ men hvor mange har rent faktisk læst det originale værk? Jeg har ikke. Mange er nok bekendte med successforfatteren George R. R. Martin som er forfatter til serien A Song of Ice and Fire hvorom TV-serien Game of Thrones er baseret. A Feast for Crows er den fjerde bog i serien (den jeg er nået til).

Og mange kender nok, og har læst bøgerne om, Harry Potter. Henover Yuletide stiftede jeg for første gang bekendtskab med fænnomenet fanfiction. Jeg havde mange fordomme og havde bestemt ikke forestillet mig at dét var noget jeg skulle kaste mig over. Men jeg blev fanget af det utroligt intelligente plot (og menneske bag bogen) og den forfriskende, videnskabelige og ikke mindst rationelle tilgang til historien. En helt igennem fantastisk bog, som jeg helt sikkert vil plapre mere om, når jeg får den læst færdig. For de sidste kapitler er ikke frigivet (ikke komplet færdigskrevet) endnu, og den forventes at blive tilgængelig i sin fulde længde på Pi-dag (14. marts).

Konklusion

Jeg forventer at blogge om månedens bog i slutningen af måneden (eller starten af den næst-kommende). Jeg mangler stadig at erhverve mig 3 bøger, samt at afgøre hvilke bøger der skal udfylde de sidste 4 måneder af året. Hertil har jeg dog et par ideer; jeg har via bl.a. adskillige boglister på fx reddit [1][2], funder frem til lovende sci-fi bøger som "A Hitchhiker's Guide to the Galaxy" eller "Snow Crash" m.fl. Science-fiction er et tema jeg i litterær forstand har meget lidt erfaring med, det er med utrolig spænding at jeg ser frem til at tage hul på denne genre.

Jeg ser utrolig meget frem til at læse en masse bøger, og stifte bekendtskab med nye universer og karakterer, og lade mine tanker blive forført af god litteratur.