headerimage

SneManden.com

Moby Dick; or, the whale

02. May 2015

"Moby Dick; or, the whale" af Herman Melville er en storslået fortælling om den monomane skibskaptajn Ahab og hans evige mission om at nedkæmpe det store søuhyre: den berygtede kaskelothval (engelsk: sperm whale) Moby Dick.

Bogen skildres af et af skibets (the Pequod) besætningsmedlemmer, Ishmael, som dog ude på havet ikke er nogen hovedperson i begivenhederne. Dog fandt jeg indledningen, og især hans møde med et andet besætningsmedlem Queequeg, fangende og interessant; vel at mærke før de sejler fra havn. Et sært møde: Ishmael må overnatte på en kro, hvor der ikke er flere senge, så han må dele en seng med en anden mand. Dette gør naturligvis Ishamel særligt nervøs, idet at Queequeg først ankommer sent om natten. Dertil må lægges at Queequeg beskrives som værende uciviliseret (bruger ordet savage) og skriver direkte:

Queequeg was George Washington cannibalistically developed.

Men det viser sig at, Ishmael i Queequegs favn sover bedre end nogensinde før, og de udvikler siden et stærkt venskab.

Better to sleep with a sober cannibal than a drunk Christian.

Men bogen omhandler i større grad Ahab og hans mission; for han gør det klart (efter de er stukket til søs), at formålet med færden er at sejle jorden rundt for at finde og nedslagte Moby Dick. Efter at være sluppet fra et møde med dette søuhyre med livet i behold, men en benstump fattigere, har Ahab kun dette for øje. Hans had til hvalen, som ingen af de andre besætningsmedlemmer er istand til at forstå beskrives bedst ved følgende uddrag:

All that most maddens and torments; all that stirs up the lees of things; all truth with malice in it; all that cracks the sinews and cakes the brain; all the subtle demonisms of life and thought; all evil, to crazy Ahab, were visibly personified, and made practically assailable in Moby Dick.

Skildringen af hvalerne slog mig i første omgang som overraskende barsk. De benævnes ofte med ordet leviathan (søuhyre) og der argumenteres for at disse fjendske væsener derfor skal nedslagtes en masse. Men hvalen beskrives også i bogen som et storslået væsen; i ét kapitel kategoriserer Ishmael næsten alle kendte hvalarter; ikke alt er faktuelt korrekt, men skal nok forstås som værende et øjebliksbillede af den viden der var tilgængelig om hvalerne på den tid.

Men specielt om kaskelothvalen skrives stort og bredt; han kommer omkring alle aspekter ved hvalen, fra dens fantastiske størrelse, dens store oliefyldte næse til dens kraftfulde halefinne. Og med de (mange) hvaler de nedslagter undervejs beskrives også udførligt proceduren for at behandle dem og bl.a. udtrække den dyrebare olie der er at finde i dens snude.

Specielt én scene der udspringer her i denne forbindelse fandt jeg morsom:

Squeeze! Squeeze! Squeeze! all the morning long; I squeezed that sperm till I myself almost melted into it; I squeezed that sperm till a strange sort of insanity came over me, and I found myself unwittingly squeezing my co-labourers' hands in it, mistaking their hands for the gentle globules. Such an abounding, affectionate, friendly, loving feeling did this avocation beget; that at last I was continually squeezing their hands, and looking up into their eyes sentimentally, as much as to say,—Oh! my dear fellow beings, why should we longer cherish any social acerbities, or know the slightest ill humour or envy! Come; let us squeeze hands all round; nay, let us all squeeze ourselves into each other; let us squeeze ourselves universally into the very milk and sperm of kindness.

Oh, my Captain! my Captain!

Et bestemt citat der fangede mig; det omhandler en diskussion mellem Starbuck og Ahab, som skildrer besætningens manglende forståelse for Ahabs vanvid og deres ønske om at rejse hjem:

"Oh, my Captain! my Captain! noble soul! grand old heart, after all! why should any one give chase to that hated fish! Away with me! let us fly these deadly waters! let us home! Wife and child, too, are Starbuck's—wife and child of his brotherly, sisterly, play-fellow youth; even as thine, sir, are the wife and child of thy loving, longing, paternal old age! Away! let us away!—this instant let me alter the course! How cheerily, how hilariously, O my Captain, would we bowl on our way to see old Nantucket again! I think, sir, they have some such mild blue days, even as this, in Nantucket."

Men specielt pga. udtrykket "Oh, my Captain! my Captain!", da der er en sammenhæng med Walt Whitman's mest populære digt "O Captain" som starter

O CAPTAIN! My Captain! our fearful trip is done;
The ship has weather’d every rack, the prize we sought is won;
...

Men dette udtryk "O CAPTAIN! My Captain!" spiller en central rolle i slutningen af den fantastiske film Dead poets society (Døde poeters klub) med Robin Williams i hovedrollen.

Konklusion

Desværre har min oplevelse med bogen også været præget at af en svær tilvænning til det store vokabularium og fremmede udtryk som anvendes --- den er trods alt også fra 1851. Det er en af grundene til, at jeg har været hele 3 måneder om at komme igennem den. Men ikke desto mindre er der tale om et fantastisk værk, som har utroligt spændende passager, som dog også bindes sammen af lange afsnit som gik mig over hovedet. Sikkert også fordi jeg ikke har engelsk som første sprog, og ikke tidligere har stor litterær erfaring med canon.