DTU Robocup - here we come!
Så har fornuften lidt et svidende nederlag til sin evige ærkerival: passionen! For stik imod al sund rationel tankegang er det blevet besluttet at vi igen i år vil deltage ved DTU Robocup! Jeg må indrømme at jeg til at begynde med havde stor skepsis for denne beslutning - men man har et standpunkt... (jaja).
For at lægge kortene på bordet, er den forgange sæson gået utroligt stærkt - lidt for stærkt. Vi startede alle 3 på universitetet i sommers, og har bl.a. grundet geografiske udfordringer og travlt studieliv ikke fundet plads til at pleje robotten - overhovedet. Vi har således ikke været samlet om robotten siden vi, ligepræcis og i aller sidste sekund, missede finalen ved sidste års DTU Robocup. Dette var en enorm skuffelse, idet vores ambitioner rakte meget længere. Vi jo fik ellers en flot 7. plads i finalen det første år vi deltog (2011), så vi havde håbet på meget mere; vores robot havde fået en utrolig overhaling med flotte kraftige motorer, display, klo og opbygning.
Vores ambitioner må naturligvis justeres til de nuværende omstændigheder, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi agter at nå finalen nok engang - koste hvad det koste vil.
I anledning af den forestående konkurrence, vil jeg bringe et eksklusivt indblik i robottens udvikling over årene. Først ses robotten som den tog sig ud inden konkurrencen sidste år. Virkelig avanceret, med lækkert display, klo, ultralydssensorer, PID-tuning, bluetooth-modul, m.v. Den viser her på vidoerne, at den er istand til at følge en linje ved høj hastighed og lokalisere og eliminere en potteplante:
###MJC robot - Finding & Knocking down a planter
###MJC robot - Fast PID line follow
###MJC - the movie (2011) Inden konkurrencen i 2011 lavede vi nedenstående video til promovering af robotten; her kørte vi på små DC-motorer og en mere smal bygning. Robotten var let og elegant.
###MJC - fødslen Nedenstående video, viser optagelser fra MJC's fødsel i foråret 2009, fra dengang den ikke var meget mere end et arduino-board, 2 servo-motorerer og et skrøbeligt Lego-kabinet. Den fik sidenhen en fin glasplade og flotte hjul i træ, hvilket gav den et fantastisk minimalistisk look.