George Orwell: 1984

George Orwell's nok mest populære værk, og ofte betragtet som et af de bedste litterære værker nogensinde, "1984" (Nineteen eighty-four) er en dystopisk (negativt fremstillet fremtidsvision) roman udgivet i 1949.

Som det fremgår af wikipedia-opslaget er historien centreret om en arbejder, Winston, af the Outher Party i et samfund styret af Big Brother og the Inner Party. Masseovervågning, had-kampagner, og tortur styrer samfundet, som er gennemsyret af en skræmmende ideologi.

Det officielle sprog Newspeak er kernen i den tankegang der gennemsyrer den virkelighed som Winston er en del af; ordforrådet afspejler og på samme måde begrænser den tankegang der skal og bør foregå i slaverne af Big Brother. Ord som udtrykker individualitet, omtanke, kærlighed, mod, og andre egenskaber, følelser, og handlinger som er ildeset af the Inner Party er ekskluderet af sproget; ideen er at når det er umuligt at tænke og udtrykke disse, forsvinder de helt.

Tusinde tanker

Efter at have læst bogen er jeg nærmest blæst væk; den har efterladt et utrolig stærkt indtryk. Bogen er inddelt i 3 dele: første og anden del beskriver samfundet og introducerer de relevante karakterer for historien. Dette er i sig selv spændende, men det er i kraft af 3. del, historiens klimaks, at bogen har sin ret.

Bogen er nærmest en gyser; og den følelse bogen efterlader mig med forekommer mig fremmed -- nærmest ambivalent og modstridende. Indeholdende både glæde og sorg, angst og ro. Doublethink?

Det ville være arrogant af mig om jeg forestillede mig at have forstået de dybere toner der måtte ligge gemt i en mere omfattende analyse. Måske jeg en dag vil genoptage denne fantastiske roman og læse den påny. For den er det helt sikkert værd.

Det var med et snert af skepsis at jeg åbnede bogen for første gang; én af de mest populære bøger nogensinde. Kendt som et af de mest indflydelsesrige værker nogensinde, bestseller, og i top på langt de lister af typen "must-read-books" (som jeg har gennemtrævlet). Ja, et stort ansvar hvilede på denne bog, og havde jeg reflekteret videre over dette, sig midt i bogen, havde jeg nok ikke været alt for begejstret.

For mit vedkommende var det ikke så meget den skræmmende fremtidsvision, som i dag synes mere aktuel end nogensinde før. For mig var det den hjerteskærende karakterudvikling og sammenspillet med dette samfund som gjorde udslaget (er min umiddelbare vurdering).

George Orwell har i sandhed produceret en skræmmende fascinerende roman. Tak for det.