George Orwell: Animal Farm
Politisk satire fra tiden før og under II. Verdenskrig er ikke umiddelbart en beskrivelse af min foretrukne genre, når jeg vælger at kaste mig over bogformatet. Men efter at have læst Orwell's fremragende dystopiske roman Nineteen Eighty-Four (1984) var jeg mere end parat til at kaste mig ud i endnu et George's roste mesterværker; for det er helt sikkert hvad Animal Farm er, et mesterværk.
På en bondegård i Storbritannien, befinder sig naturligvis en lang række dyr: grise, får, hunde, katte, heste, køer, mv., ejet af et menneske, Mr. Jones. Anført af en gammel gris (bogstaveligt), som kort før sin død igangsætter en revolution på farmen, med en brandtale om bedre tider, lige vilkår for dyrene, og vigtigst af alt: et liv uden mennesker, hvor dyrene kan være frie.
Dyrene fordriver menneskerne på farmen, og er i løbet af en dag frie. Dyrene uddanner sig (læser bøger), og formår at køre farmen, i første omgang bedre, uden menneskelig indblanding. Som en del af revolutionen, nedskrives syv vigtige bud, som indkapsler deres livsfilosofi.
The Seven Commandments:
- Whatever goes upon two legs is an enemy.
- Whatever goes upon four legs, or has wings, is a friend.
- No animal shall wear clothes.
- No animal shall sleep in a bed.
- No animal shall drink alcohol.
- No animal shall kill any other animal.
- All animals are equal.
Arbejdet fordeles blandt dyrene, og de klogeste (grisene) står naturligvis for organisering og planlægning, medens det fysiske arbejde udføres af bl.a. heste, får, og køer. Man fornemmer hurtigt, hvorledes plottet udvikler sig; grisene har som de klogeste, mest literære, og snedige dyr al magten. Ved hjælp af et spin af løgne formår de at forfordele¹ de andre dyr, som hurtigt har dårligere vilkår end før revolutionen, medens at grisene har det markant bedre, dog alt sammen under sandhedsfordrejende propaganda.
Such were her thoughts, though she lacked the words to express them.
Problemet for de andre dyr er fint summeret i ovenstående citat; mange fornemmer at der er noget galt, men er ikke istand til at mønstre tilstrækkelige argumenter. I takt med udviklingen ændres også de oprindelige 7 bud, så fx bliver 4. bud til
No animal shall sleep in a bed, with sheets.
Men da dyrene har dårlig hukommelse (og/eller ringe litterære evner), og der ikke eksisterer noget bevis for at det nogensinde har lydt anderledes, accepterer de hurtigt sådanne ændringer. Løgnene tager til, og omhandler ofte dyrenes leder, Napoleon (en stor hangris), som værene løsningen på alle problemer.
“Surely, comrades, you do not want Jones back?"
Once again this argument was unanswerable. Certainly the animals did not want Jones back; if the holding of debates on Sunday mornings was liable to bring him back, then the debates must stop. Boxer, who had now had time to think things over, voiced the general feeling by saying: "If Comrade Napoleon says it, it must be right."
And from then on he adopted the maxim, "Napoleon is always right," in addition to his private motto of "I will work harder.”
Konklusion
Jeg fandt bogen utroligt interessant; man er hurtigt klar over hvilken retning plottet vil udvikle sig, og indeholder på den måde ingen overraskelser eller vanvittige plot-tvist. Men måden det lille samfund udvikler sig på, hvordan grisene går fra at være ligeværdige dyr underordnet menneskerne, til at styre og kontrollere farmen egenhændigt er utrolig fascinerende. Parallellerne til det kommunistiske styre under Sovjetunionen er også klare, og leveret på smuk og humoristisk vis i Animal Farm.
All animals are equal, but some animals are more equal than others.
¹: forfordele, som i ordets oprindelige betydning; at give nogen mindre end andre, eller mindre end vedkommende har krav på.