Harry Potter and the Methods of Rationality

Harry Potter and the Methods of Rationality (HPMOR) er en fanfiction skrevet af Eliezer Yudkowsky, startet i 2010 og med udgivelse af sidste kapitel på Pi day (d. 14. marts). Historien er naturligvis sat i Harry Potter universet, dog med præmissen om at Harry James Potter-Evans-Verres er vokset op hos hans tante Petunia og hendes mand, Michael Verres-Evans, en Universitets professor. Harry er et vidunderbarn med utrolige analytiske egenskaber og grundig viden indenfor videnskaberne og litteratur. Hans møde, og hans tilgang til den magiske verden, er utrolig velskrevet, morsom, lærerig, og ikke mindst, rationel.

I ask the fundamental question of rationality: Why do you believe what you believe? What do you think you know and how do you think you know it?

Bogen, historien, værket, eller hvad man ønsker at kalde HPMOR, tilhører en kategori jeg før aldrig havde stiftet bekendtskab med. Fanfiction er genren; alle og enhvers mulighed for at eksplorere alternative slutninger eller handlingsforløb, eller afprøve nye omgivelser, bekendtskaber, og/eller forhold i allerede etablerede universer. Et populært udgangspunkt er Harry Potter — et univers jeg er særdeles bekendt med gennem bøger (og film), læst (især) og set flere gange. Hvad der fangede mig var naturligvis præmissen med den rationelle tankegang og de videnskabelige referencer.

But I really am Ravenclaw, you know, not Slytherin. I don't want to rule the universe. I just think it could be more sensibly organised.

Sjældent har jeg konsumeret en bog med så stor hastighed; De første ~80% læste jeg henover juleferien, hvorefter jeg overbeviste mig selv om, at de resterende kapitler (på det tidspunkt ikke udgivet endnu) ville jeg læse samlet som del af min læse-12-(mindst)-bøger-på-et-år udfordring. Og ja, de sidste ~20% læste jeg på 2 dage. (Hele historien svarer næsten til de første 5 (originale) HP-bøger.) Sagen er bare, at historien er utrolig fangende; det har været fascinerende at være "inde i hovedet" på en der virkelig forsøger at rationalisere alt.

Note to self: Overthrow government of magical Britain at earliest convenience.

HPMOR er spækket med fantastisk humoristisk dialog; især mellem Harry og McGonagall viser sig et interessant forhold:

– With respect, Professor McGonagall, I'm not quite sure you understand what I'm trying to do here.

– With respect, Mr. Potter, I'm quite sure I don't. Unless — this is a guess, mind — you're trying to take over the world?

– No! I mean yes — well, NO!

– I think i should perhaps be alarmed that you have trouble answering the question.

Konklusion

Det er tankevækkende, at den bog jeg måske har været aller mest spændt omkring, er også den bog jeg har behandlet i ringest omfang. Jeg ved nærmest ikke hvor jeg skal slå ned, og ønske på samme vis ikke at afsløre alle de lækre detaljer der gemmer sig i den sprudlende, intelligente dialog og plot.

World domination is such an ugly phrase. I prefer to call it world optimisation.

Jeg har også læst en del kommentarer i HPMOR's subreddit /r/hpmor, som både har været utrolig positive, men også mange (stadig konstruktive), men kritiske kommentarer. For det skal med, at HPMOR stadig bærer præg af at være produktet af en enkelt mands værk, skrevet i fritiden over flere år, og med et ambitiøst mål om at skabe et konsistent univers. Der er visse detaljer, specielt vedrørende klimaks, som muligvis ikke lever op til samme kvalitet som resten; visse passager der kan optimeres, trimmes eller omskrives for større klarhed, etc.

Men det har ikke, for mit vedkommende, været svært at acceptere, da der er så meget der er gjort rigtigt, og anderledes. Og har man ikke fået nok, eller ønsker man alternative handlingsforløb, så er fanfiction-fællesskabet utrolig aktivt, og der er allerede adskillige HPMOR-fanfictions i gang (ja, fanfiction af en fanfiction).

Jeg er solgt; tak Eliezer Yudkowsky, tak J. K. Rowling.

I CAN DO MAGIC! FEAR ME, LAWS OF PHYSICS, I'M COMING TO VIOLATE YOU!