Mission: Impossible - Fallout

2018-08-08
Rating mangler

Efter mange henvendelser fra mine trofaste læsere på bloggen her, har jeg valgt at eftergive ønsket om en anmeldelse af min seneste biografoplevelse i Odense, hvor Tom Cruise kastede sig ud i nye hæsblæsende stunts og vilde biljagter på det store lærred.

Mission: Impossible - Fallout movie poster

Det var med ganske ydmyge forventninger at jeg valgte at takke ja til invitationen fra en god kammerat om at se den nye Mission: Impossible. Umiddelbart når jeg tænker på genren, og specifikt de fem foregående film i serien, tænker jeg på solid og over gennemsnitlig underholdning; men velsagtens ikke en film man ligger søvnløs over flere nætter i streg.

Dét er vel nok heller ikke tilfældet i den 6. film i rækken, men da jeg rejste mig fra de bløde sæder i sal 1 efter 2 timer og 27 minutters levende billeder, var det med en følelse af at være positivt overrasket. Der ér noget ekstra intenst over de vilde action sekvenser, som oftest involverer Mr. Cruise i næsten umulige stunts, som han er ganske populær på selv at udføre langt de fleste af selv. Jeg følte rent faktisk, at det i flere af scenerne skabte en mere autentisk og medrivende oplevelse. Klipningen husker jeg som en smule anderledes end jeg er vant til, hvor de vilde action scener ofte går så hurtigt, at man nemt kan skjule at det er en dubleant der udfører de vilde stunts; men ikke her, man får mere med på en eller anden måde... Gi'r det mening?

Filmen under anmeldelse har særlig vakt opsigt, fordi Tom har forberedt sig endnu grundigere end man overhovedet kunne fantasere om, til rollen som den hemmlige agent der redder verden igen og igen. For selv at udføre de krævende stunts og scener i filmen, måtte han lære at flyve helikopter! 1
At der også er tale om ganske svære og farlige flyvninger tæt på terræn er blot endnu mere imponerende.

Oppe på Preikestolen, sommeren 2015, Norge

Hen i mod slutningen bidrog filmen med et ekstra, for mig personligt, spændende tvist, idét the final struggle udspillede sig på kanten af Preikestolen! Dér var vi, mit vandrelau og jeg, forbi i 2015 på vores årlige skandinaviske vandretur, som dét år gik langs Lysefjorden – den smukke fjord man ser i baggrunden på billedet. Ganske interessant er det dog, at det lader til at det norske filminstitut har brugt millioner på at få optagelserne til hjemlandet, med den hage at det i filmen skal forestille at være Himalaya i Asien2.

Bedømmelsen

Jeg ved ikke om det seneste års mange livsomvæltende begivenheder i min relativt almindelige tilværelse har ændret på min psyke i en sådan grad, at modtagelsen, og oplevelsen af denne film er markant anderledes end den normalt ville have været. Måske? Lige meget hvad, var der for mit vedkommende tale om en rigtig god filmoplevelse. Jeg følte mig grundigt underholdt, og dét er vel det aller vigtigste for denne type film. Tom Cruise får:

8/10: ********__

Film poster taget fra Wikipedia

Billedet er anvendt efter fair use princippet i forbindelse med denne anmeldelse:

This is a poster for Mission: Impossible – Fallout. The poster art copyright is believed to belong to the distributor of the film, Paramount Pictures, the publisher of the film or the graphic artist.