Prægtig er ræven!

2014-09-21

Det er sent på aftenen. Natten sænker sig over den dybe, tætte bøgeskov. En let tåge sænker sig; stilheden er total. Men bag en rønnebærbusk står den. Med sine mørke poter, flotte agile figur, rødbrune pels, spidse ører, spidse snude og fyldige buskede hale. Ræven. Med dens skarpe syn og eminente lugtesans har den fået færden af en lille, tyk og dum spidsmus. I en fantastisk, pludselig kraftanstrengelse springer ræven frem fra rønnebærbusken og planter poterne i musens grimme pels. Musen blev den prægtige rævs sene aftensmad.

Vulpes vulpes

Ræven
Størrelse
58-85 cm lang, 40 cm i skulderhøjde
Vægt
3-8 kg
Foretrukken spise
Mus og rønnebær
Jagtteknik
Voldsomme spring
Svagheder
ingen
![Vulpes vulpes sitting (public domain)](/img/arkiv/praegtig-er-raeven/vulpesVulpesSitting.jpg "Vulpes vulpes sitting (public domain)")

Det bedste dyr i verden

Ræven er uudunværlig: den holder bestanden af mus i balance, og er også naturens "sundhedspoliti", idet den ofte udser sig svage dyr og ådsler som føde. Ræven er ikke kræsen.

Ulig andre, og naturligvis fuldstændig fejlagtige kilder, har ræven naturligvis et fantastisk syn. Den er da ikke farveblind. Dens fantastiske sanser; eminente lugtesans, vanvittige hørelse, skarpe syn, gourmetiske smagssans og uendelig følesans — tilsammen gør de ræven til skovens ninja.

Ræven er også kendt for sit vilde, men smukke paringskald. De er så seje, at hver ræv har sin helt egen unikke lyd.

Ræven er det bedste dyr i verden. Ræven er flot, ræven er prægtig. Ræven er agil, ræven er smart. Ræven er snedig, ræven er snu. Ræven er det bedste dyr i verden.

Casper Kehlet Jensen

Ræven har ikke brug for din hjælp

Ræven er ikke truet; det er den alt for sej til. Så prøv ikke at hjælpe den, for den kan da klare sig selv! Men ser du en ræv i nød, er sagen naturligvis en anden. Da assisterer du ræven; bær den ej — dét finder den nedværdigende. Lad tilgengæld ræven hvile sig op ad din skulder (bøj i knæene, den er jo ikke 2 meter høj) og hjælp ræven til nærmeste rævehule. Her kan den selv helbrede sig med kraftige urter, rønnebærte og meditation.

#rævenersej