Mario Puzo: The Godfather

En af de mest bedste cinematiske oplevelser jeg har oplevet er utvivlsomt Coppolas The Godfather film fra 1972. Filmens grundlag, bestselleren af Mario Puzo med samme titel, The Godfather, er ingen undtagelse! I et hæsblæsende tempo og med et omfattende persongalleri af interessante italienere og amerikanere, fortæller Puzo om den indflydelsesrige mafiafamilie Corleone, og om Don'ens storhed og fald.

A man who doesn't spend time with his family can never be a real man.

I The Godfather bliver man lynhurtigt suget ind i mafia-universet i New York i og omkring 2. verdenskrig. Emigreret fra Sicilien (Italien) har de søgt lykken i Amerika — og har så sandelig fundet den. Især Corleone-familien som historien drejer sig om har stor indflydelse, med mange venner inden for politik, politi, dommere mv. Det store imperie er opbygget af den, frem for alt respektable, Don Vito Corleone: En intelligent og snedig mand, med forståelse for betydningen af mange og stærke venskaber. (om vigtigheden af familie)

I'll make him an offer he can't refuse.

The Godfather er fantastisk dragende, især i forhold indblikket i Don'ens metoder, og hans fænomenale sans for at drage fordel af venskaber, samt en evne som ingen anden til at forhandle og tale fornuft. Hans kontraster (god ven, respektfuld, god familiefar vs. nådesløs kriminel mafiaboss) gør ham til en utrolig interessant karakter.

You've god the wrong idea of my father and the Corleone family. [...]
My father is a businessman trying to provide for his wife and children and those friends he might need someday in a time of trouble. He doesn't accept the rules of the society we live in because those rules would have condemned him to a life not suitable to a man like himself, a man of extraordinary force and character. [...]
He refuses to live by rules set up by others, rules which condemn him to a defeated life. But his ultimate aim is to enter that society with a certain power since society doesn't really protect its members who do not have their own individual power. In the meantime he operates on a code of ethics he considers far superior to the legal structures of society.
— Michael Corleone

Bogen er utrolig medrivende, med et omfattende persongalleri. Adskillige personer har lange introduktioner, hvilket imidlertid også kan være en af dens få svagheder. En fyr som Johnny Fontane får utrolig meget spalteplads, og man får et indgående kendskab til hans tilværelse, hans tanker og følelser. Men det virker lidt odd, eftersom han ikke er nogen nøglespiller i forhold til plottet, eller spiller nogen stor rolle i familieforetagnet; hans gudfar er naturligvis Don Corleone, og er som Hollywood-stjerne en brik i det økonomiske spil om magt. Men jeg føler stadig at der mangler en form for forløsning.

A friend should always underestimate your virtues and an enemy overestimate your faults.

Konklusion

Mario Puzo formår virkelig at fastholde læseren (mig). Kapitel II starter på side 79, men man ænser det ikke. Med fascination læser man om den utrolige Don Corleone; om en tid hvor korruption var en selvfølge, venskaber vidtrækkende og altid med et formål, om vigtigheden af familie, og hvor et nej kan udløse en hel krig i den kriminelle underverden.

Why should I be afraid now? Strange men have come to kill me ever since I was twelve years old.

Nu er der kun én ting at gøre, at opfylde. Et behov har trængt sig på; gode minder har rejst sig på ny. Det er tid til at finde The Godfather: The Coppola Restoration frem og opleve Puzo's univers i levende billeder og lyd, som dirigeret af Francis Ford Coppola.

Italians have a little joke, that the world is so hard a man must have two fathers to look after him, and that's why they have godfathers.