The Hitchhiker's Guide to the Galaxy

The Hitchhiker's Guide to the Galaxy er en af de sjoveste bøger jeg har læst¹ længe. Det viser sig at Douglas Adams er noget af en spasmager, og har en helt utroligt dejlig fantasi. Med frisk, skør humor følger vi Arthur Dent, hvis hus er på vej til at blive udslettet — sammen med resten af Jorden. Ved et tilfælde er hans bedste ven en alien, tilmed en tomlende (som i: blaffer) en af slagsen. Før man har set sig om, suser de gennem det ydre rum, med ikke så meget andet end deres håndklæder og en sær bog med påskriften: "DON'T PANIC".

I modsætning til tidligere anmeldelser/blogposts om tidligere læste bøger, kan og vil jeg ikke gå ind i nogen dybdegående analyse af The Hitchhiker's Guide to the Galaxy. Bogen er let læst (ikke særlig lang), og jeg ville ikke yde den retfærdighed ved at skille den ad. Det har vist sig virkelig at være en bog man ikke bør snyde sig selv for at læse. Den er en page-turner uden lige; ikke så meget fordi man sidder på kanten af spænding, men mere fordi man (læs: jeg) kan få nok af de helt igennem fantastiske humoristiske indslag, sjove referencer, og bizare situationer Arthur og hans medkumpan bliver stillet i.

The Hitchhiker's Guide to the Galaxy er den første bog i en triologi af fem — og jeg kan ikke vente med at læse den næste.

¹: Bogen var læst i slutningen af december (ca. 25. december), men har ikke fået prioriteret at skrive om den før nu, bl.a. pga. eksamener.