Ny uro
Jeg står i skrivende stund på tærsklen til et nyt kapitel i mit familieliv. Min hustru, Jeanette, er ganske højgravid og vi venter således at hun føder et barn inden længe; den er "bestilt" til i morgen, men det har vi lært af erfaring at man skal tage med et gran salt. Men et af de små hyggeprojekter vi har været i færd med op til den forestående begivenhed, har været at opgradere den uro vi fik lavet i forbindelse med vores førstefødtes ankomst.
Arbejdsfordelingen har været ganske fin; Jeanette havde hæklet nogle søde små dyr i forskellige farver (ræven Rita, elefanten Elvin, giraffen Gilbert, og kaninen Kalle) og jeg lavede selve konstruktionen der tillader dem at svæve over puslepladsen. Tilgengæld bar version 1 præg af mine dengang lidt primitive evner indenfor snedkeri. Dét er tilgengæld et område hvor jeg i al ydmighed vel nok kan vove at påstå at jeg har udviklet mig et mulehår eller to.
Som jeg husker det, var uroen lavet af en skive fra et træ vi havde sanket i skoven ved kolonihaven vi havde i Odense. Af den skar jeg med stiksaven et lille hjerte ud. Jeg savede og sleb et par tynde pinde af noget hyldetræ jeg havde liggende og "stak" dem så ellers ind i fire huller boret i hjertet så pindene stak ud i hvert sit hjørne, hvorfra de hæklede dyr blev ophængt med fiskesnøre.
Dét der udløste opgraderingen i første omgang var Jeanettes ønske om at tilføje flere farver, og dermed hæklede dyr, til uroen. Og fluks havde hun jo tryllet både skildpadden Sigurd og krabben Kristian frem af det farvede garn der hober sig op i boligen (ej, hendes hæklerier fylder faktisk ikke mere end 4 kurve og det er pænt sorteret). Dertil var det endnu engang op til mig at få dem til at svæve—lidt mere elegant denne gang, måske?
Jeg valgte, igen på baggrund af de rester af træ jeg havde liggende, at forsøge at lave tre rundstokke der skulle krydse hinanden så enderne danner hjørnerne i en ensvinklet og ligesidet hexagon (sekskant). Jeg havde to ud af tre pinde til at lave rundstokke, så den sidste måtte jeg skære ud af en rest egetræ (med bark); dét fik jeg først skåret til i længden, hvorefter jeg med økse huggede pinden groft til i tykkelsen. Med min trofaste Stanley No. 4, høvlede jeg den til samme dimensioner som de to andre egetræspinde.
Dernæst var det bare om at få høvlet rundstokke; billederne viser vel næsten processen: jeg aftegnede en cirkel i begge ender, og så høvlede jeg ellers i pindens længderetning og fjernede materiale der lå uden for cirklen; først et kvadrat, dernæst til en ottekant, så til en sekstenkant, dernæst efter behov. Efterfølgende blev de slebet med sandpapir, el manuel.
Jeg begav mig derefter ud i lidt af et eksperiment; at samle rundstokkene med træsamlinger; dét havde jeg ikke prøvet med rundtømmer før! Jeg kastede mig egentlig bare ud i det med et stemmejern, og jeg synes egentlig resultatet blev ganske udemærket. Slutteligt borede jeg et hul igennem alle tre stokke og fandt særdeles heldigt i gemmerne en hvid krog med gevind der netop var langt nok til at kunne skrues i hullerne!
Med fiskeknob blev dyrene ophængt i hvidt garn på hver sin ende af en pind og uroen hænger nu igen over puslepladsen.
