Projekt Hønsehus

Her i april måned, særligt d. 4., har vi haft fire dejlige faverolles boende i baghaven. Det gav mig en god anledning til endelig at følge op på flere opfordringer til at skrive om, og vise, hvordan det gik til at Uffe, Alan, Dappedia, og Signe fik en fin lille bolig med tilhørende hønsegård at bo i.

Der er mange gode grunde til at få høns, æg er naturligvis én af dem, men vores primære motivation var faktisk at få noget liv i haven. Isak synes det er mægtig spændende, og finder gladeligt, også her et år efter nyhedens interesse har lagt sig, orme og skvadderkål i haven til hans fjerbelagte små venner. Og det ér bare hyggeligt, især når de går frit i haven og pikker i jorden efter grønt, insekter og andet lækkert. Racen vi har valgt er også lidt særlig; faverolles skulle være en mere rolig hønserace der er god til børn. Den er stor, og flyver derfor ikke så højt. Og så er de utroligt kære med deres særlige udseende og kendetegn. Elsker simpelthen når de vralter afsted som små mini-dinosaurer. Derudover er de ikke avlet til høj ægproduktion, men lægger dog alligevel, når det ikke er vinter, næsten et æg om dagen.

Nederst på siden her har jeg samlet et "lille" galleri af højdepunkter der dokumenterer byggeprocessen og skitserer metoder og materialer. Selv i et lille bitte hønsehus, er der utroligt mange små og store detaljer der kunne være værd at dykke ned i. Ja, der findes jo flere bøger om emnet; det ved vi, da vi læste flere af dem i vinteren inden vi gik igang som forberedelse til projektet. Derudover søgte jeg også inspiration på nettet, hvor specielt "Høns i haven"-gruppen på Facebook faktisk var meget god, også i forhold til designvalg til forebyggelse af utøj og skadedyr.

Hønsehusprojektet har været virkelig skønt; den meget slidte kliché om at der jo ikke er noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget, gælder i høj grad her. Mette Frederiksen måtte pga. Corona lukke landet mere eller mindre helt ned netop som vi påbegyndte byggeriet; dét gav pludselig luft i hverdagen til at jeg kunne arbejde på projektet da transporttiden for en hjemmearbejdende medarbejder er ganske kort! Og derudover var kalenderen ryddet for sociale sammenkomster og begivenheder. På den måde oplevede vi heller ikke nedlukningsensomhed i samme grad, da vi jo var fuldt beskæftiget med hammer og sav. Og så synes jeg bare det har været rigtig sjovt og lærerigt at gennemføre et så omfattende projekt, komme i mål med det, og egentlig sidde tilbage og være ganske fint tilfreds! Jeg synes egentlig selv det er blevet meget godt; især på afstand ;). (For ingen skal være i tvivl om at jeg selv kan se hver en skævhed eller gabende samling!)

Genbrug

Angående materialer. Det var fra starten mit mål at bygge med så mange genbrugsmaterialer som overhovedet muligt. Jeg havde heldigvis adgang til en masse palletræ og gamle stolper, lægter og reglar fra tidligere byggeprojekter, hvilket udgjorde det meste af selve hønsehuset. Gulvet og siderne er pladevarer indkøbt fra det lokale byggemarked. Søm og skruer måtte jeg også købe flere af. Taget er også genbrug; plader som mine svigerforældre havde liggende og jeg måtte få. Selvom vi prøvede at genbruge volierenet fra gamle hønsegårde, så var meget af det i ringe forfatning, og tilmed i så små stykker at det ikke var meget vi kunne genbruge. Vi måtte derfor også købe ekstra volietråd til gården, hvilket der gik nogle baner til. Jeg havde heller ikke lægter til selve hønsegården, så dér måtte jeg købe det meste fra ny. De fleste beslag foruden dørhængsler er genbrug.

Man skal være lidt vaks på DBA og Facebook, og være ude i god tid med at rekviere byggematerialer, eller have et velasorteret lager af gamle byggematerialer, når man skal bygge med genbrugsmaterialer. Det er ikke helt så nemt som at trave ud i byggemarkedet og pege tingene ned fra hylderne. Tilgengæld er det sjovere og giver anledning til at tænke lidt ud af boksen og bruge fantasien for at finde den finurlige løsning der kan afdække problemet med de forhåndenværende materialer. Og hvert et brædde eller søm tæller! For ens egen pengepung velsagtens; men især for klimaet.

Lærte lektier

Lessons learned. Selve "historien" og billederne er at finde nederst på siden. Hér i dette afsnit vil jeg gerne kommentere og afdække nogle af de designvalg vi er blevet klogere på efter en hel sæsons brug af hønsehuset. Det er nok svært at komme i tanker om alle sådanne, så jeg vil nok primært medtage dem jeg har lært af, dvs. fejl eller ting jeg ville gøre anderledes næste gang.

1. Lav en skitse; Det virker indlysende, og jeg tror at rådet til de fleste er altid at lave en tegning af projektet inden man går igang. Et par af de følgende fejl bærer direkte præg af mangel på tegning. Tilgengæld har det været mere spændende, da ikke engang jeg vidste hvordan det endelige resultat ville blive!
2. Bredere tagudhæng; Jeg er generelt fan af et stort tagudhæng, da det giver god konstruktiv beskyttelse af facaderne, især da der er tale om et træhus.
3. Større lofthøjde; Efter taget kom på var det meget trangt at arbejde indvendigt i huset, og resulterede i mange akavede arbejdsstillinger og ondt i ryggen.
4. Den udvendige reddekasse; Det er i virkeligheden en stor post, for der er flere ting ved denne der ikke fungerede optimalt som jeg havde lavet det. Da det blev efterår og vinter måtte vi konstatere at der var begyndt at komme mug pga. fugt i kassen; de tynde krydsfinérplader der er beregnet til indedørs brug var ikke velegnede. Derudover er cykelslangen ikke et særlig godt materiale til at dække over hængselsamlingen mod vandindtrængen. Optimalt set skulle jeg haft et lidt tykkere og noget større stykke plastik at bruge, og derudover havde det været bedre hvis samlingen i det hele taget var længere inde under tagudhæng. Jeg endte med her i foråret at bygge en ny reddekasse, der er placeret indvendigt. Et godt eksempel på en mindre elegant løsning som tilgengæld virker bedre og fungerer ligeså nemt i praksis.
5. Hønsegården tæt på hæk; Jeg havde ikke tænkt over besværligheden ifht klipning af hæk når hønsegården ligger lige op ad hækken. Det er noget besværligt. Havde jeg rykket den en god ½ meter væk fra hækken, kunne jeg (nemmere) komme ind bagved og klippe hækken.
6. Opsamlingsbræt; brættet under siddepinden var lavet for smalt, så hønsenes efterladenskaber ramte en del ved siden af. Vi endte hurtig med at fjerne den helt. Bunddækket er i forvejen sand, så hvis man fjerner gødningen ofte, er det nemt at fiske op i det tørre sand.
7. Den indvendige trappe/stige; den var nok lavet lidt for stejl eller klein. Eller også er hønsene ligeglade. De brugte den i hvert fald ikke, og kan sagtens hoppe op og ned af pinden uden. Så den er også fjernet.
8. Mere overdække; Når det regner, så har vores høns kun huset eller arealet under huset som tørvejr, og dét fortryder jeg lidt at de ikke har mere areal at gå på i regnvejr. Jeg synes ikke lige jeg kan finde en nogenlunde elegant løsning på at udvide. Hele hønsegården kan heller ikke være overdækket ifht gældende lovkrav vedrørende småbygninger osv. Jeg overvejer lidt at kaste mig ud i noget pileflet på et tidspunkt, og lave nogle huler til dem.

Et skår i glæden

I november 2020 udbrød Fugleinfluenza, og det har desværre betydet at alle fjerkræbesætninger (også hobby) har skullet følge en række restriktioner ("udgangsforbud", ja det minder sgu meget om Corona), som har betydet at de ikke kan lukkes ud i haven.

Som følge af forhøjet trusselsniveau for fugleinfluenza indfører Fødevarestyrelsen fra den 6. november 2020 krav om midlertidig indelukning eller overdækning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab.

Det har vi godt nok været rigtig ærgelige over, især for hønsene, som elsker at gå rundt i hele haven og hygge sig og finde føde.

Man bør holde sig orienteret om situationen, hvad den præcis betyder for dig og dine høns, og gældende restriktioner på Fødevarestyrelsens hjemmeside.